Breddegrad og længdegrad på et kort: Sådan bestemmer du koordinater

På ethvert kort og globus findes et gradnet — linjer, der krydser hinanden som felterne på et skakbræt. De vandrette linjer kaldes paralleller, og de lodrette kaldes meridianer. Det er ud fra dem, man aflæser koordinaterne:

• Breddegraden viser, hvor langt et punkt er fra ækvator mod nord eller syd. Den måles langs parallellerne: Alle punkter på den samme parallel har samme breddegrad.
• Længdegraden viser, hvor langt et punkt er fra nulmeridianen mod øst eller vest. Den måles langs meridianerne: Alle punkter på den samme meridian har samme længdegrad.

Begge koordinater måles i grader (°). Ligesom et felt på et skakbræt har en adresse bestående af et bogstav og et tal (e2), har hvert punkt på Jorden en adresse bestående af en breddegrad og en længdegrad: For eksempel er Moskvas koordinater 55° n.br., 37° ø.l.

Breddegraden (betegnet med det græske bogstav φ) er afstanden i grader fra ækvator til punktet. Ækvator er den længste parallel: Den deler Jorden i den nordlige og sydlige halvkugle, og dens breddegrad er 0°.

• Fra ækvator mod nord stiger breddegraden fra 0° til 90° — dette er nordlig bredde (n.br.). 90° n.br. er Nordpolen.
• Fra ækvator mod syd stiger breddegraden også fra 0° til 90°, men dette er sydlig bredde (s.br.). 90° s.br. er Sydpolen.

Breddegraden kan ikke være over 90°: Der er ikke længere at gå efter polerne. Jo tættere en parallel er på polen, jo kortere er den — på en globus kan man tydeligt se, hvordan parallellerne "snævrer ind" til et punkt ved polerne.

Længdegraden (bogstavet λ) er afstanden i grader fra nulmeridianen til punktet. Man er blevet enige om at betragte meridianen, der går gennem Greenwich-observatoriet i London, som nulmeridianen (startmeridianen), hvorfor den også kaldes Greenwich-meridianen. Den deler Jorden i den østlige og vestlige halvkugle.

• Mod øst fra Greenwich stiger længdegraden fra 0° til 180° — dette er østlig længde (ø.l.).
• Mod vest — fra 0° til 180° vestlig længde (v.l.).

Meridianerne 0° og 180° er to halvdele af den samme cirkel: Den 180. meridian løber gennem Stillehavet og falder omtrent sammen med datolinjen. I modsætning til parallellerne er alle meridianer lige lange, og hver forbinder Nordpolen med Sydpolen.

Sådan ser et gradnet på et verdenskort ud. Find ækvator og nulmeridianen på diagrammet — det er ud fra dem, man tæller, og værdierne for bredde- og længdegrad aflæses ved kortets ramme. Som eksempel er Moskva markeret: De stiplede linjer viser, hvilke tal i rammen punktet skal "føres" hen til.

Bestemmelse af koordinater for ethvert punkt består af fire trin:

1. Find punktet på kortet og se, hvilke paralleller og meridianer det ligger imellem.
2. Bestem breddegraden. Parallellernes værdier er angivet i kortets sidekant. Hvis punktet er over ækvator, er breddegraden nordlig, hvis det er under, er den sydlig. Hvis punktet ligger mellem to paralleller, skal du vurdere dets position: Et punkt midt imellem 40° og 50° har en breddegrad på ca. 45°.
3. Bestem længdegraden. Meridianernes værdier er angivet i den øverste og nederste kant. Hvis punktet er til højre for nulmeridianen, er længdegraden østlig, hvis det er til venstre, er den vestlig.
4. Skriv koordinaterne efter eksemplet i huskesedlen nedenfor.

For at løse den omvendte opgave — at finde et punkt ud fra kendte koordinater — udføres trinnene i omvendt rækkefølge: Find den ønskede parallel, derefter den ønskede meridian; det søgte punkt er der, hvor de krydser hinanden.

Flere linjer i gradnettet har deres egne navne — de markerer grænserne for lysbælter og fungerer som pejlemærker i kortopgaver.