Tarotkortet Fem Pentagrammer

Femmere i Tarot er altid et spændingspunkt inden for kuløren: i modsætning til de rolige firere beskriver de et øjeblik, hvor den tidligere balance brydes, og man er nødt til at tilpasse sig. Pentagrammer er den mest jordiske, materielle kulør: penge, krop, arbejde, hjem, alt det, man kan røre ved og tælle. Fem Pentagrammer er øjeblikket, hvor netop denne støtte pludselig ikke er tilstrækkelig.

En vigtig nuance, der ofte går tabt i genfortællinger: den lille arkana beskriver en episode, ikke en skæbne. Kortet siger ikke, at en person er dømt til fattigdom eller ensomhed — det handler om en konkret svær periode: en måned uden penge, tiden efter en opsigelse, følelsen af ikke at være inviteret eller taget i betragtning. Denne tilstand går over, og i bunken står Seks Pentagrammer ved siden af — et kort om, at hjælp i sidste ende kommer eller gives videre.

Det andet lag af betydningen er ikke så meget fattigdom som eksklusion. Kortets klassiske motiv: en person går forbi varme og lys, som ikke tilhører vedkommende, og tør ikke banke på. Det kan bogstaveligt talt handle om penge, eller om følelsen af at være blevet forbigået: ikke inviteret, ikke valgt, ikke bemærket. Den opretstående position siger, at denne følelse er skarp og virkelig lige nu, ikke indbildt.

Omvendt Fem Pentagrammer — den samme nød, men på et andet stadie. Normalt refererer oplægget til en af tre muligheder, og selve spørgsmålet giver et hint.

• Vanskelighederne begynder at aftage. Den hyppigste og mest behagelige læsning: hjælp er ankommet, arbejde er fundet, den akutte fase er forbi, men kræfterne er endnu ikke fuldt genoprettet.
• Hjælp er tilgængelig, men tages ikke imod. Stolthed eller mistillid forhindrer en i at tage imod den rakte hånd — og så trækker vanskelighederne ud længere, end de burde.
• Det materielle er faldet på plads, men følelsen af fattigdom er tilbage. Udadtil er alt i orden: der er penge, der er tag over hovedet — men indeni lever angsten for mangel stadig, og frygten for, at varmen bliver taget fra en igen.

Den omvendte position er næsten altid blidere end den opretstående: den akutte fase af nød er allerede overstået eller ved at passere, spørgsmålet er, hvad man gør med dens eftervirkninger.

I "ja/nej"-oplæg læses Fem Pentagrammer oftest som nej — men med et forbehold, der er vigtigere end selve svaret. Det handler ikke om, at alt er dårligt for evigt, men om at det ikke er tid til at regne med en nem eller hurtig løsning lige nu: penge kommer ikke af sig selv, situationen løser sig ikke uden indsats og uden andres hjælp.

Svaret vendes, hvis spørgsmålet i sig selv handler om vanskeligheder: "bliver det svært?", "skal jeg spare?", "bliver jeg uden støtte?" — her svarer kortet snarere ja, og normalt før man ønsker det.

Omvendt Fem Pentagrammer i dette oplæg læses som "ja, men med andres hjælp": en løsning er mulig, hvis man ikke forsøger at finde den alene. Den værste variant af oplægget er ikke selve nøden, men vanen med at afvise en rakt hånd ud af stolthed.

I et oplæg om relationer beskriver den opretstående Fem Pentagrammer en periode, hvor et par eller en person mangler støtte: penge, opmærksomhed fra familie, følelsen af at blive passet på. Det handler ikke nødvendigvis om selve forholdet — ofte rammer ydre vanskeligheder parret udefra, og det er vigtigt, om de to holder sammen i det, eller om hver især oplever nøden alene.

En vigtig detalje: på kortet går to personer ved siden af hinanden, ikke hver for sig — vanskeligheden ophæver ikke det faktum, at personen ikke er alene. Problemet i dette kort er oftere ikke fraværet af mennesker i nærheden, men at hver person er så optaget af sin egen kulde, at de ikke med det samme bemærker, at der går nogen ved siden af i samme situation, og at støtte kan findes netop der, og ikke kun udefra.

I forhold til følelser taler kortet ofte om følelsen af ikke at være valgt eller forbigået: ikke inviteret, ikke prioriteret, ikke bemærket for sin indsats. Det er smertefuldt, men konkret — og løses normalt ved en samtale, fremfor at forvente at partneren gætter det selv.

Omvendt Fem Pentagrammer i relationer er en periode, hvor parret begynder at komme ud af en svær periode: samtalen er endelig sket, hjælp er modtaget, varme er tilgængelig igen.

I karriereoplæg betyder Fem Pentagrammer tab af arbejde, reduceret indkomst, følelsen af at være blevet forbigået ved en forfremmelse eller ikke at være blevet inviteret til et vigtigt projekt. Kortet beskriver godt netop følelsen af eksklusion fra arbejdskredsen, ikke kun beløbet på kontoen.

I forhold til penge taler den opretstående position om en reel mangel: udgifterne overstiger det forventede, reserverne er væk eller ved at slippe op. Kortet angiver hverken tidsfrist eller beløb — konkretiseringen gives af nabokortene og de virkelige omstændigheder, ikke selve oplægget.

Hvad Fem Pentagrammer virkelig råder til i et arbejdsoplæg: løs ikke problemet i tavshed og alene. Der er næsten altid en ressource i nærheden — en bekendt, kundeservice, et støtteprogram — som på kortet ligner et lysende vindue ved siden af, som man bare ikke er gået hen til. Det er værd at tjekke, hvad der faktisk er tilgængeligt, før man betragter situationen som håbløs.

Når Fem Pentagrammer dukker op i positionen "hvad er det for en person", beskriver det ikke karakteren, men rollen: en der lige nu gennemgår en svær periode og holder ud med det sidste af sine kræfter, ofte uden at vise det direkte. En sådan person er ikke nødvendigvis fattig i bogstavelig forstand — det vigtigste er, at vedkommende føler sig forladt eller undervurderet.

En mand som Fem Pentagrammer i et oplæg er en, der ikke er vant til at bede om hjælp og foretrækker at klare tingene i tavshed, selv når det er udmattende. En kvinde som Fem Pentagrammer er en, der er tæt på andres vanskeligheder, men hendes egen nød forbliver ubemærket, fordi hun er den første til at tage sig af dem omkring sig.

Dette er en beskrivelse af en midlertidig tilstand for personen, ikke en dom over vedkommendes skæbne. Hvis kortet er vigtigt som en karakteristik for fremtiden — bør man se på nabokortene: ved siden af Seks Pentagrammer vil denne rolle snart ændre sig til rollen som en, der modtager eller giver støtte.

I tankepositionen er Fem af Mønter en angst for mangel, der kører i ring i hovedet: er der penge nok, bliver indsatsen bemærket, og vil man stå uden støtte, netop når der er mest brug for den? Denne tilstand holder en i konstant spænding og forhindrer en i at se de muligheder, der allerede er lige i nærheden.

Nogle gange er angsten begrundet – vanskelighederne er virkelige, og det er værd at planlægge på forhånd. Andre gange er det en indre følelse af mangel, som ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Nabokortene hjælper med at skelne: ved siden af de realistiske Mønter er det snarere en nøgtern vurdering, ved siden af de urolige Sværd er det snarere en tanke, der har pustet problemet op til mere, end det er.

Kortets råd er enkelt, men ikke let at udføre: læg mærke til den hjælp, der allerede er nær, og beslut dig for at tage imod den. På kortet ses lyset fra vinduet tydeligt – vanskeligheden ligger oftest ikke i, at det mangler, men i vanen med at gå forbi det.

Hvad man konkret bør gøre:

1. Definer problemet præcist. Ikke bare "alt er dårligt", men specifikt: hvad mangler der penge til, hvem har ikke bemærket indsatsen, hvorfra kommer kulden egentlig?
2. Tjek hvilken hjælp der reelt er tilgængelig. Ofte er den tættere på, end den virker i fortvivlelsens øjeblik – det kræver bare, at man ikke tier om sit behov.
3. Forveksl ikke stolthed med styrke. At afvise støtte gør ikke den svære periode kortere.
4. Læg mærke til dem, der går ved siden af. Der er to personer på kortet, ikke én – nogle gange findes støtten ikke udefra, men hos en person, der oplever noget lignende.

Og en vigtig bemærkning: Hvis oplægget handler om reel fattigdom, sygdom eller afhængighed, erstatter kortet ikke hjælp fra specialister og sociale tjenester. Oplægget kan sætte ord på en følelse, men ikke løse den – for konkret støtte bør man gå til mennesker og organisationer, der rent faktisk kan hjælpe, fremfor at søge svaret i kortene.

På vores Fem af Mønter vandrer to personer i mørke, slidte kapper langs en snedækket vej om natten, forbi en stenmur med et højt buet vindue. Vinduesglasset lyser med en varm gylden farve, og i mønsteret ses fem mønter tydeligt – de samme fem mønter fra kortet, men ikke i hænderne på personerne, men uopnåeligt tæt på, bag glasset.

Scenen tolkes således:

• Lappede kapper – mørkere lapper er synlige på stoffet: tøjet er blevet repareret flere gange; det er en vane, en vedvarende nød, ikke bare en uheldig uge.
• Sne og mørk himmel – ydre omstændigheder, der presser begge ens: kulden her er ikke en metafor, men en bogstavelig detalje; fysisk ubehag forstærker det følelsesmæssige.
• Det lysende vindue med fem mønter – varme og ressourcer findes lige i nærheden, et skridt væk, men på denne side af glasset kan de ikke nås; vinduet er ikke låst specifikt mod personerne, det tilhører bare et andet rum.
• To personer, der går sammen – i vores version af kortet er der hverken krykker eller lemlæstelse som i den klassiske ikonografi: begge er på benene, i intakt fodtøj, blot udmattede og optaget af deres egen kulde. Dette flytter fokus fra fysisk nød til noget, der ligger tættere på de flestes virkelighed: træthed og følelsen af at være blevet forbigået, snarere end en katastrofe.

Øverst på kortet er det romertal V, nederst et skilt med navnet FIVE OF PENTACLES: vores spil er tegnet i Rider-Waite-traditionen, hvor Fem af Mønter er det femte kort i kuløren.

Fem af Mønter som dagens kort varsler sjældent en katastrofe – oftest er det en dag, hvor der mangler noget: penge til lønningsdag, opmærksomhed, følelsen af at være blevet set. Det er nyttigt ikke at puste denne følelse op og ikke teste, "hvor slemt det står til", men i stedet spørge sig selv direkte: hvad er det præcis, jeg har brug for, og hvem kan jeg bede om det?

Hvis kortet trækkes omvendt, handler dagen snarere om, at hjælpen endelig er nær eller allerede er begyndt at virke, og at man bør tillade sig selv at tage imod den i stedet for at afvise den af vane.