Kejserinden og Djævelen – betydning af tarotkortkombinationen

Kejserinden og Djævelen beskriver sammen den samme situation af omsorg og tilknytning fra to forskellige sider: Kejserinden handler om, at nogen investerer tid og plejer, mens Djævelen handler om, at det er svært at slippe denne investering, selvom døren formelt set ikke er låst.

Rækkefølgen af kortene i oplægget bestemmer, hvordan parret skal læses. Hvis Kejserinden ligger først eller tættest på spørgeren, starter analysen med omsorgen: den er reel og generøs, og først derefter dukker dens bagside op — en tilknytning, der holder fastere, end man måske ønsker. Hvis Djævelen ligger først, er betydningen modsat: bindingen er primær, og omsorgen er det, den har iklædt sig for ikke at se ud som det, den i virkeligheden er.

En vigtig detalje for netop dette par: Djævelens lænker på kortet er ikke låst, de kan tages af over hovedet. I kombination med Kejserinden læses dette konkret — det, der forhindrer en i at bryde ud af bindingen, er ikke en ydre hindring, men det faktum, at den ene parts omsorg og den andens vane med at modtage gensidigt nærer hinanden.

En omvendt position i dette par ophæver ikke temaet, men viser, på hvilket stadie bindingen befinder sig.

• Kun Kejserinden er omvendt. Den omsorg, der var tale om, er blevet til overbeskyttelse eller tværtimod udmattelse: den, der investerede, har givet alt og intet efterladt til sig selv. Djævelen i opretstående position betyder her, at afhængigheden af denne magtbalance endnu ikke er erkendt og fortsætter af gammel vane.
• Kun Djævelen er omvendt. Bindingen svækkes eller er allerede blevet sat ord på, og Kejserinden i opretstående position viser, at omsorgen stadig er til stede — den får endelig chancen for at være omsorg frem for fastholdelse. Dette er den mest opmuntrende variant af parret.
• Begge kort er omvendte. Både tilknytningen og den vante form for omsorg er blevet ustabile — det ligner normalt en krise i hele konstruktionen: det er uklart, hvad der nu binder folk sammen, hvis man fjerner både overbeskyttelsen og afhængigheden. Det er et ubehageligt stadie, men det er netop det, der oftest går forud for en reel revurdering af forholdet frem for et endeligt brud.

I et oplæg om forhold er dette et af de mest genkendelige par — medafhængighed, som udadtil kan ligne et stærkt bånd. Den ene person investerer i alt: hverdag, følelser, andres beslutninger — den anden vænner sig til at modtage og holder gradvist op med at forestille sig, hvordan man lever anderledes. Begge parter kalder det normalt kærlighed, og der er ingen bedrag i det: omsorgen er ægte, tilknytningen er ægte, balancen mellem dem er blot for længst brudt.

Hvis Kejserinden kommer først, ligger fokus på, at omsorgen er oprigtig og generøs, og at afhængigheden er en risiko, som kan bemærkes og korrigeres, før den bliver forholdets eneste støtte. Hvis Djævelen ligger først, er risikoen allerede realiseret: forholdet holdes sammen netop af bindingen, og snakken om omsorg er en måde ikke at kalde det ved sit rette navn.

Det er værd at nævne den sanselige side separat: hos Kejserinden er det varm, kropslig ømhed uden pres, hos Djævelen er det intens tiltrækning med en urolig undertone. Sammen beskriver de ofte et par, hvor den fysiske nærhed er reel og stærk, men netop den forhindrer dem i at se, at de følelsesmæssigt for længst ikke er ligeværdige.

Hvis der bag parret ikke ligger en metafor, men en konkret afhængighed — af et stof, af et forhold, af én persons kontrol over en andens liv — beskriver oplægget formen på tilknytningen, men det erstatter ikke en samtale med en specialist: beslutningen om, hvordan man skal forholde sig til det fremover, tages ikke af kortet, men af personen selv.

I et karriereoplæg beskriver parret normalt et arbejde eller et projekt, der er vokset så meget, at det er begyndt at holde på én af sig selv. Kejserinden er her det arbejde, der er investeret meget i, og som virkelig bærer frugt: kunder, indkomst, følelsen af at være nødvendig. Djævelen viser, at det netop er disse frugter, der holder personen fast stærkere end nogen kontrakt — det er ærgerligt at gå, selvom betingelserne for længst er holdt op med at være tilfredsstillende.

I økonomiske spørgsmål læses kombinationen ofte som en indkomst med en bagside: den er der, den er mærkbar, men den er knyttet til en bestemt person, klient eller ordning, som er svær at forlade uden at miste alt det opsparede. Hvis Kejserinden fører an, er investeringerne for det meste berettigede, og opgaven er ikke at bryde ud, men at genforhandle betingelserne. Hvis Djævelen fører an, bør man ærligt tælle efter, hvor mange kræfter der går til at fastholde det, der formelt kaldes omsorg for arbejdet.

Hvad parret råder til i et arbejdsoplæg: adskil det reelle resultat fra vanen med at vedligeholde det. Halvdelen af historierne i denne kombination bygger på, at personen forveksler det investerede arbejde med en pligt til at fortsætte med at investere uendeligt.

Rådet fra dette par kan koges ned til én handling: at sætte ord på, hvor der er tale om omsorg, og hvor der er tale om en vane med at holde fast i bindingen, fordi det er skræmmende at give slip.

Hvad man konkret bør gøre:

• Adskil bidrag fra pligt. At du har investeret meget, betyder ikke, at du skal investere uendeligt — nogle gange er det rigtige skridt netop der, hvor det føles ærgerligt at give slip.
• Tjek, hvem der modtager, og hvem der giver i dette bånd. Parret dukker ofte op der, hvor balancen for længst er brudt, og hvor det er pinligt at nævne det netop på grund af den oprigtige omsorg fra den ene part.
• Se separat på automatikken. Djævelens binding bygger mere på vante handlinger end på beslutninger; at bemærke rutinen er allerede halvdelen af arbejdet.
• Forveksl ikke omsorg med retten til at bestemme over andre. Kejserindens overbeskyttelse og Djævelens afhængighed i dette par forstærker hinanden netop der, hvor den ene mener at vide bedst, hvad der er rigtigt.

Hvis oplægget vedrører en reel afhængighed — af et stof, et forhold eller en person, der kontrollerer en andens liv — viser kortene situationens form godt, men de erstatter ikke professionel hjælp. Beslutningen om de videre skridt tages under alle omstændigheder af den, der spørger, ikke af oplægget.