Cellen er den 'mursten', som alt levende er bygget af: både en tusindfryd, en kat og et menneske. Celler hos planter og dyr er opbygget ens, men ikke identiske: der er fælles dele — membran, cytoplasma, kerne, mitokondrier — og så er der dele, som kun findes hos den ene eller den anden. På denne side finder du diagrammer af plante- og dyrecellers opbygning, en tabel over organeller og deres funktioner, de vigtigste forskelle — og en træner, så du straks kan teste dig selv.
Hvad er en celle, og hvad består den af
En celle er den mindste del af en organisme, som i sig selv er levende: den ernærer sig, ånder, vokser og deler sig. Man kan kun se en celle i et mikroskop: de fleste celler er 5-10 gange tyndere end et menneskehår.
Enhver celle — både plante- og dyrecelle — er opbygget efter samme plan. Udefra afgrænses den af en tynd cellemembran. Indeni findes et halvflydende cytoplasma, hvori kernen og organellerne – de faste dele af cellen, som hver især har deres egen opgave – flyder rundt.
Det er praktisk at forestille sig cellen som en lille by: kernen er rådhuset med dokumenterne, mitokondrierne er kraftværkerne, ribosomerne er små fabrikker til proteinsyntese, ER er vejene, Golgiapparatet er lageret med emballage, og membranen er grænsen med vagter, der bestemmer, hvem der må komme ind. Forskellen mellem en plante- og en dyrecelle ligger i, hvilke 'bygninger' der findes i denne by, og hvilke der ikke gør.
Opbygning af plantecelle
Den vigtigste egenskab ved en plantecelle er synlig med det samme: ud over membranen har den en tæt cellevæg af cellulose. Det er den, der holder formen, og derfor ligner cellerne i et blad eller et løgskind under mikroskopet pæne, tæt sammenpassede mursten.
Et andet kendetegn er kloroplasterne: grønne legemer med klorofyl, hvor fotosyntesen foregår. Det tredje er én stor vakuole i midten: den er fyldt med cellesaft og presser cellen så meget indefra, at den skubber cytoplasmaet og kernen ud til væggen. Det er takket være vakuoler, at blade er spændstige, og at en plante visner uden vanding.
Opbygning af dyrecelle
En dyrecelle er enklere på ydersiden: den har ingen cellevæg, kun en blød membran. Derfor er cellen rund og kan ændre form — en hvid blodcelle i vores blod kan endda kravle ved at danne udposninger.
Der er ingen kloroplaster i en dyrecelle: et dyr kan ikke selv danne organiske stoffer ud fra luft og vand og får dem gennem kosten. Til gengæld er lysosomerne – blærer, der fungerer som 'mavesække' og fordøjer partikler, der kommer ind – og centrosomet med centrioler, der deltager i celledeling og danner spindetråde – godt synlige. Derimod er der ingen stor central vakuole: der findes kun små, midlertidige blærer.
Celleorganeller og deres funktioner
Det er nemmest at huske celledelene ved at parre 'organel — hvad den gør'. Til prøver spørges der oftest om funktionen, ikke udseendet.
| Celledel | Hvad den gør |
|---|---|
| Cellemembran | Afgrænser cellen fra omgivelserne og bestemmer, hvad der kan passere ind og ud |
| Cellevæg | Tæt ydre skal af cellulose: beskytter og holder en konstant form. Kun hos planter |
| Cytoplasma | Halvflydende indre medium: forbinder alle celledele, hvor reaktioner finder sted og stoffer transporteres |
| Kerne | Hovedkontrolcenter: opbevarer arvemateriale i kromosomer og styrer cellens funktioner |
| Mitokondrier | 'Energiværker': her foregår cellens respiration og energi lagres som ATP |
| Ribosomer | De mindste organeller uden membran: samler proteiner |
| ER | Endoplasmatisk retikulum — et system af kanaler til transport af stoffer. Ru ER har ribosomer siddende på sig |
| Golgiapparat | 'Lager og pakkeri': lagrer stoffer, pakker dem i blærer og udskiller dem fra cellen |
| Lysosomer | Blærer med enzymer: fordøjer partikler og nedbrudte celledele. Særligt fremtrædende i dyreceller |
| Vakuole | Blære med cellesaft. Hos planter er den én stor og central: lagrer vand og stoffer, presser cellen indefra |
| Plastider (kloroplaster) | Kun hos planter. I grønne kloroplaster med klorofyl foregår fotosyntese |
| Centrosom (centrioler) | Deltager i celledeling: trækker kromosomerne mod cellens poler. Hos højere planter mangler centriolerne |
Forskel på plante- og dyrecelle
Disse celler har mere til fælles end forskelligt: begge har membran, cytoplasma, kerne med kromosomer, mitokondrier, ribosomer, ER og Golgiapparat. Derfor er det logisk først at nævne det fælles og derefter opremse forskellene. Kort fortalt det vigtigste: kun planter har cellevæg, plastider og en stor vakuole, mens dyr har centrosom med centrioler og veludviklede lysosomer.
| Karakteristik | Plantecelle | Dyrecelle |
|---|---|---|
| Cellevæg | findes, af cellulose | findes ikke, kun membran |
| Plastider, inkl. kloroplaster | findes | findes ikke |
| Vakuoler | én stor, med cellesaft | små og midlertidige eller slet ingen |
| Centrosom med centrioler | hos højere planter findes ikke | findes |
| Lysosomer | næsten ikke udviklede: deres funktion varetages af vakuolen | veludviklede |
| Reservestof | stivelse | glykogen |
| Celleform | konstant, oftest rektangulær | rund, kan ændres |
| Ernæring | danner selv organiske stoffer i lyset | optager færdige organiske stoffer med kosten |
Opgavegennemgang
Eksempel 1. Hvordan bestemmer man ud fra et billede, om det er en plante- eller dyrecelle
Opgave: på billedet ses en celle. Bestem, om det er en plante- eller dyrecelle.
Trin 1. Se på afgrænsningen. Hvis der udefra ses en tyk, stiv skal, og cellen ligner en mursten med lige sider — er det en cellevæg, altså en plante.
Trin 2. Kig efter grønne legemer. Er der kloroplaster — så er det helt sikkert en plantecelle.
Trin 3. Se på vakuolen. En enorm blære i midten, der har skubbet kernen ud til kanten — igen en plante.
Trin 4. Hvis intet af dette er til stede, og cellen er rund, kun med en membran og små blærer — er det en dyrecelle.
Konklusion: tre hovedmarkører for planter — cellevæg, kloroplaster, stor vakuole. Selv én af dem er nok.
Eksempel 2. Hvorfor er et blad grønt, mens en rod er hvid
Spørgsmål: både blad og rod er dele af den samme plante. Hvorfor har de så forskellig farve?
Forklaring. Farven skyldes plastider, og dem findes der tre typer af. Cellerne i bladet har mange grønne kloroplaster — de har brug for lys til fotosyntese. I rodcellerne er der intet lys, og kloroplasterne er ubrugelige der: i stedet findes der farveløse leukoplaster, hvor stivelse lagres. I kronblade og modne frugter arbejder kromoplaster — de giver rød, orange og gul farve.
Svar: kloroplaster findes ikke i alle planteceller, men kun der, hvor der er lys.
Eksempel 3. Find fejl i beskrivelsen
Opgave: 'I dyrecellen beskytter cellevæggen indholdet, og kloroplaster giver den energi'. Find fejl og ret dem.
Fejl 1. Dyrecellen har ingen cellevæg — dens indhold er kun afgrænset af membranen.
Fejl 2. Dyr har heller ingen kloroplaster, og det er ikke dem, der forsyner cellen med energi, men mitokondrierne. Kloroplaster 'giver' slet ikke energi: de danner organiske stoffer i lyset.
Korrekt version: 'I dyrecellen afgrænses indholdet af cellemembranen, og mitokondrierne forsyner cellen med energi'.
Almindelige fejl
-
Man forveksler cellevæg og cellemembran.
Det er forskellige skaller. Membranen findes i alle celler: den er tynd, blød og tillader selektiv passage af stoffer. Cellevæggen ligger uden for membranen, den er tæt, af cellulose, og findes kun hos planter (samt hos svampe og bakterier, men der er den lavet af andre stoffer).
-
Man mener, at planter ikke ånder, og derfor ikke har mitokondrier.
Mitokondrier findes også i planteceller: planter ånder konstant, ligesom dyr. Det er bare sådan, at om dagen i lyset foregår fotosyntesen hurtigere end respirationen, og det ser ud som om, planten kun udskiller ilt.
-
Man tror, at kloroplaster findes i alle planteceller.
Kloroplaster findes der, hvor der kommer lys, — primært i cellerne i blade og grønne stængler. I rodcellerne findes de ikke: der findes andre plastider — farveløse leukoplaster med lager af stivelse.
-
Man anser vakuolen for at være et tomrum inde i cellen.
Vakuolen er fyldt med cellesaft — vand med opløste sukkerstoffer, salte og pigmenter. Den lagrer stoffer og presser cellen indefra, derfor holder blade sig spændstige.
-
Man skriver, at dyreceller slet ingen vakuoler har.
Mere præcist: dyreceller har ingen stor central vakuole med cellesaft. Små, midlertidige vakuoler forekommer — f.eks. fordøjelses- og kontraktile vakuoler hos encellede dyr.
-
Man kalder kernen for den eneste organel, som en celle ikke kan undvære.
Kernen er ganske vist den vigtigste i plante- og dyreceller, men der findes også celler uden en veldefineret kerne — det er bakterier. Og hos planter og dyr selv findes der kernefri celler, f.eks. modne menneskelige erytrocytter.
Spørgsmål og svar
Hvordan adskiller en plantecelle sig fra en dyrecelle?
Plantecellen har en tæt cellevæg af cellulose, plastider (inklusive grønne kloroplaster) og én stor vakuole med cellesaft. Dyrecellen mangler alt dette, men har til gengæld et centrosom med centrioler og veludviklede lysosomer. Planten danner selv organiske stoffer i lyset, mens dyret får dem gennem kosten.
Hvad har plante- og dyreceller til fælles?
Fælles opbygningsplan: cellemembran, cytoplasma, kerne med kromosomer, mitokondrier, ribosomer, endoplasmatisk retikulum og Golgiapparat. Begge celler ernærer sig, ånder, vokser og deler sig. Derfor hører både planter og dyr til de eukaryote organismer.
Hvilke organeller findes kun i planteceller?
Plastider — kloroplaster (grønne, til fotosyntese), kromoplaster (farvede, i kronblade og frugter) og leukoplaster (farveløse, lagrer stivelse). Desuden har kun planter en cellevæg af cellulose og en stor central vakuole.
Hvilke organeller er karakteristiske kun for dyreceller?
Centrosom med centrioler — hos højere planter mangler det. Veludviklede lysosomer betragtes også som et kendetegn for dyreceller: hos planter varetages deres funktion i høj grad af vakuolen. Reservestoffet hos dyr er også specifikt — glykogen, ikke stivelse.
Hvilken del af cellen er den vigtigste og hvorfor?
Kernen betragtes som den vigtigste: den opbevarer arvematerialet i kromosomerne, den styrer proteinsyntesen og celledelingen. Men uden membran, cytoplasma og mitokondrier overlever cellen heller ikke — den fungerer som et samlet system.
Har svampe og bakterier cellevæg?
Ja, men den er lavet af andre stoffer. Hos planter er væggen af cellulose, hos svampe — af kitin, hos bakterier — af murein. Derfor er det vigtigt i svaret ikke bare at sige 'cellevæg', men 'cellevæg af cellulose' — det er netop et plantekarakteristikum.
